Historien om Macao: Fra Vegas-lillebror til enehersker

Historien om Macao: Fra Vegas-lillebror til enehersker

Selvom Macao er blevet verdens epicenter for dyr gambling, så er det småt med historier derfra. Overraskende nok kommer en af de første større stykker ikke fra et poker- eller spilmagasin men i stedet fra Cigar Aficionado, der kører en større artikel om det sagnomspundne Hong Kong-paradis.

Der er flere celebre navne, der giver deres besyv med i artiklen. Blandt andre Johnny Chan, der selv er en flittig gæst ved de dyre borde:

"I Vegas har du shows og underholdning. Her handler det alt sammen om gambling og luksusshopping. Men det virker, det virker, det virker. Kasinoerne her laver masser af penge," siger Chan om spilleparadiset, der på ingen måde har mærket den globale finanskrise.

Og udviklingen er sket så hurtigt, at man nærmest ikke kan forstå det. Så sent som i 2007 var omsætningen i Las Vegas $7 milliarder, mens Macao lå lige i hælene. I dag er styrkeforholdet i den grad vendt på hovedet, og omsætningen i Macao er på $45 milliarder mod $6,5 i den amerikanske lillebror.

Selvom artiklen endnu ikke er at finde online, så har den amerikanske forretningsmand Tom Hall, der er bosiddende i Macao og ofte først med den gode sladder fra de dyre drenges borde, valgt at lægge artiklen op på forummet 2+2.

Det betyder, at du kan læse herlighederne i sin fulde form her og få et indblik i, hvad der foregår. Både på overfladen og nogle af de knap så sturene sandheder.
asd