Under årets WSOP var Greg Merson på sin Twitter ude med en lille sviner til WPT for at afvikle en turnering på en af WSOP Main Events startdag. Han kaldte det respektløst, men på grund af det korte format blev der aldrig for alvor uddybet.
Det har han så til gengæld fået fin tid til her i kølvandet på opholdet i Las Vegas, og i en opsummering på sin Facebook kommer han med en forklaring på sin vrede:
"Jeg tror ganske enkelt ikke, at jeg nogensinde var kommet ind i pokeren uden boomet i 2003, der i høj grad skyldtes main event. Den blæste poker op i en helt anden størrelsesorden, og at holde numrene oppe er vigtigt for pokerindustrien, som den bliver ved med at kæmpe med legaliseringen af onlinepoker i USA. Så at partypoker/WPT nasser på deltagerfeltet i årets største turnering er dårlig stil," skriver Merson og understreger, at der ikke er nogen grund til, at de tre store turneringer (WSOP, WPT og EPT) skal kæmpe om de samme spillere på et marked, der i forvejen er truet af krisen.
I stedet anbefaler han, at arrangørerne begynder at arbejde sammen for at styrke den vaklende position. Du kan læse hele opdateringen her.
Greg Merson: Dårlig stil af WPT!
Jonas Hjortdal