Moorman udlægger alle hemmelighederne

Moorman udlægger alle hemmelighederne

Der er stor splittelse blandt pokerproerne om, hvor meget man egentlig skal dele med resten af de pokerinteresserede, uden at man mister for meget af sin edge. Det er tilsyneladende ikke noget større problem for Chris Moorman. I hvert fald har den sejrsvante brite en bog undervejs, der bærer den beskedne titel 'Moorman's Book of Poker'.

CalvinAyre har været i kontakt med udgiverne bag bogen, og der er gode nyheder. Det ser ud til, at det bliver muligt at gå den mest vindende online turneringsspiller i bedene fra november måned:

"Jeg har færdiggjort omkring 80 procent af bogen, og jeg regner med at få lagt den sidste hånd på det i løbet af juli," lyder det fra Moorman, der ikke overraskende selv virker mildest talt tilfreds med det endelige produkt, som han regner med, får en god modtagelse.

Udover de gode udsigter med hensyn til bogen, så kommer der også interessante nyheder om forordet, der nok er yderligere en anerkendelse af indholdet, hvis ikke man tror hovedpersonen selv.

Ingen ringere end Doyle Brunson har nemlig indvilget i at skrive de indledende strofer, og med 'Texas Dolly's' baggrund som både turneringsspiller med 10 WSOP-armbånd og nogle af de bedst sælgende pokerbøger nogensinde, er det nok i sig selv lidt af et kvalitetsstempel.
asd