Der er stadigvæk blot gang i den anden spilledag under den ottende udgave af MicroMillions, men alligevel tegner dig ser allerede et billede af en ganske flot dansk serie.
Efter at have taget en første- og en andenplads i de to første turneringer på førstedagen, så blev det fulgt op med endnu en sejr på dag to. Den kom i den niende turnering, der var en PLO-turnering med buyin på $8,8.
3491 spillere havde besluttet sig for at droppe sommerferien for at deltage, og det skabte en ganske fin præmiepulje på næsten det dobbelte af de $15.000 garanteret. Det besluttede 'cascas73' at profitere af, da han gik hele vejen og sikrede sig sejren. Uden deals undervejs i finalen giver det et ganske fint afkast på $4330.
Det blev til yderligere et par danske finaler undervejs på andendagen, hvoraf ingen dog for alvor kom i nærheden af sejren indtil videre. Til gengæld har vi stadigvæk et par skud i bøssen i event nummer 14, en $3,3 rebuy NLHE, der har mere end $12.000 til førstepladsen. Der er stadig to danskere blandt de sidste 60, så vi holder naturligvis øjnene åbne, hvis der er noget at fortælle om.
Og ellers skal der lyde et stort tillykke til den anden danske Micro-millionær allerede.
Dansk MicroMillions-succes fortsætter
Jonas Hjortdal