Mercier: Jeg troede virkelig armbåndet var mit

Mercier: Jeg troede virkelig armbåndet var mit

Jason Mercier havde en ganske fremragende start på dette års WSOP, hvor det blev til tre hurtige dybe runs med to finaleborde i $10.000-turneringer som det tydelige bevis på succesen.

Alligevel var det svært ikke at være lidt utilfreds med den sidste turnering, der resulterede i en tredjeplads. Det fortæller han i den seneste blog hos PokerStars:

"Den turnering var lidt skuffende for mig, fordi jeg sad med over halvdelen af alle chips i spil med fem mand tilbage. Jeg troede virkelig, jeg var på vej til at vinde den," skriver han.

Det exit skulle også vise sig at være starten på en rigtig sløj stime, for det blev ikke til flere cashes i WSOP-sammenhæng hele sommeren.

Til gengæld gik han som bekendt blandt de sidste i den 87 mand store $100.000 Bellagio-highroller, der med mere end halvanden million dollar i profit sørgede for, at det alligevel er en positiv konklusion, Mercier kan skrive:

"Alt i alt var det både en interessant og profitabel sommer," lyder det fra den stærke Team PokerStars Pro, der nu ser frem til at tage en velfortjent pause, inden det allerede går i gang igen med EPT-sæsonen om mindre end en måned i Bacelona.
asd