Efter flere andenpladser på den helt store scene ved WSOP, så blev 2014 endelig året, hvor Justin Bonomo fik gjort en ende på sin armbåndsmødom med en sejr i event nummer 11.
Det var naturligvis en stor lettelse fra Bonomo, der først sent i sin karriere er gået fra at fokusere hardcore på cashgames til også at sætte pris på det lidt langsommere livespil. Og det selvom han i sin tid fik inspirationen til poker fra at spille det populære kortspil Magic. Her var det en oplevelse af at se en anden Magic-spiller Brock Parker ved pokerbordet, der som 15-årig gav Bonomo det sidste skub:
"Jeg tænkte ganske enkelt: Han er god til Magic, det er jeg også. Hvis han kan gøre det, hvorfor skulle jeg så ikke kunne?," lyder det i et nyt interview med All In Magazine.
Under aliaset 'ZeeJustin' var han en af de første unge pionerer i spillet, der dog siden da er blevet et spil, der især online er domineret af ungdommen. Men netop den manglende erfaring ligger til grund for den helt store plet på hans karriere: Skandalen om multiaccounting på PartyPoker tilbage i 2006:
"Det var den største fejl, jeg har begået i mit liv. Jeg var så arrogant, at jeg troede, at jeg bare kunne lave mit eget regelsæt og finde mine egne måder at retfærdiggøre det på," fortæller Bonomo, der i dag virker noget mere nede på jorden.
Du kan læse hele interviewet hos All In Magazine.
Bonomo: 'Jeg var så arrogant'
Jonas Hjortdal