Så begynder det virkelig at spidse til ved WSOP Main Event. Vi er netop nu nede på finalebords boblen. 10 mand sidder og kæmper for ikke at ryge den forkerte vej og dermed misse November Nine.
En af dem, som måske ikke er helt så nervøs som de andre er amerkanske Mark Newhouse. Han er nemlig på vej mod en helt vanvittig rekord, da det i så fald vil være anden gang i træk han kommer blandt de sidste 9 i verdens største turnering. Og intet tyder på, at han ligger til at ryge ud lige med det samme. Han er således på en 3 plads med mere end 20 millioner i stacken.
Helt i front finder vi en hollænder ved navn Jorryt Van Hoof. som sidder med flotte 33.970.000 chips efter sidste opdatering. Lige efter følger vores norske nabo Felix Stephensen, som også er kommet over de 30 millioner i chips. Vi må også erkende, selvom vi ikke er meget for det, at også svenske Martin Jacobson stadig er at finde midt i feltet. Så altså 2 skandinavere.
I løbet af natten har vi tilgengæld mistet den helt store tilbageværende stjerne i form af Dan Smith, men han måtte nøjes med en 20 plads, ligesom også Scott Palmer måtte sige farvel og tak på en 19 plads. Begge resultater kastede lige under $300.000 af sig.
Men som sagt 10 spillere tilbage lige nu. Det er stillingskrig. Ingen vil ud lige inden det rigtig sjove. Vi opdaterer lige så snart November Nine er en realitet.
WSOP: 10 tilbage - Amerikaner kan lave back to back finalebord
tim jeppesen