Mens det blev til en noget skuffende afslutning for de danske spillere ved WSOP Main Event, så har de anderledes meget at glæde sig over på den anden side af Sundet.
Efter den sjette spilledag er det nemlig Martin Jacobson, der fører de sidste tre borde an, efter at han har ligget i toppen af stillingen fra stort set første fløjt af turneringen.
Med 22.335.000 i stakken har han næsten seks millioner mere end den nærmeste forfølger, og hvis bare han kan holde det nuværende niveau til de sidste ni spillere, så er han klar til November Nine med en stak lige omkring gennemsnittet.
Også Norge har en spiller med blandt de sidste i Felix Stephensen, der ligger på en øjeblikkelige niendeplads med lidt under otte millioner.
Kigger man efter de helt store profiler, så må Dan Smith på en syvendeplads være et rigtig fint bud, ligesom også sidste års November Niner Mark Newhouse (11), Bryan Devonshire (14) og rosinen i pølseenden Scott Palmer ved, hvad det kræver at gå hele vejen.
De resterende spillere skal i aften fra klokken 21 dansk tid spille ned til de sidste ni, der får noget af en oplevelse at se frem til i de kommende måneder frem mod november.
Martin Jacobson styrer sikkert mod November Nine
Jonas Hjortdal