Med en førstepræmie på $10 millioner og en titel som verdensmester på spil ved WSOP Main Event, så har afgørelsen på Rio det med at tage en del af opmærksomheden fra alle de turneringer, der ellers bliver afviklet. Men faktum er dog, at der blandt andet på Bellagio er fundet en finale - og en ganske stor en af slagsen.
Syv spillere resterer i den $10.000 dyre Bellagio Cup, og når de i aften dansk tid kommer tilbage, så er det for at spille om en førstepræmie på mere end en halv million dollar,mens samtlige spillere er sikret en udbetaling på $62.000.
Der er flere store navne tilbage i turneringen, og den største er nok Sorel Mizzi, der ligger på en meget tæt andenplads i turneringen som skarp forfølger af chipleaderen Chance Kornuth. Også Lee Markholt og den semi-pensionerede David 'Doc' Sands holder drømmen i live inden finalen.
Finalen i aften kan meget vel være sidste skud for Mizzi for at rette op på en sommer i WSOPens tegn, der har været noget skuffende med blot tre cashes og ingen af dem store nok til bare tilnærmelsesvis at dække de samlede udgifter.
Sorel Mizzi i stor Bellagio-finale
Jonas Hjortdal