Dag 2 A/B blev for et par timer færdigspillet, og det var med blandet dansk succes. Vi mistede som tidligere nævnt 2 danskere i løbet af dagen i form af Hr. Ravnsbæk og Lasse Frost.
De 2 andre; Jacob Tøstesen og Daniel Berthelsen havde også en meget svingende dag, men formåede alligevel at chippe op til sidst da dagen var omme. Således sidder Jacob Tøstesen ifølge hans egen facebook opdatering med med lidt over 75.000 inden dag 3, hvilket er et fornuftigt udgangspunkt. Daniel Berthelsen er også videre med en pæn stack.
Ser man lidt i toppen af feltet er der spækket med stjerner. Forriges gangs One Drop vinder Antonio Esfandiari har lagt sig helt op i toppen af feltet med næsten 300.000 i stacken, mens også det tyske highroller fænomen Ole Scheimon er rigtig godt med.
Vi ser naturligvis frem mod i aften, hvor vi har 12 danskere med, og håber på en lidt mere succesfuld danskerdag. Gus ligger i spids med lidt over 90.000 i chips.
Held og lykke herfra.
2 danskere videre til dag 3 efter vild dag
tim jeppesen