Gus mødte op til Main Event i sidste minut - netop doblet

Gus mødte op til Main Event i sidste minut - netop doblet

Dag 1C er netop nu i fuld gang i det amerikanske, hvor alle deltagerne som bekendt har smidt $10.000 ved skranken og alle kæmper om en førsteplads på hele $10 millioner.

Et hav af danskere er også mødt op, bland andet vores helt store stjerne Gus Hansen, som meldte sig til lige i sidste øjeblik sammen med blandt andre Tom Dwan og flere prominente navne. 

Tæt på Gus' bord finder man både Theo Jørgensen og Martin Nielsen, som også er placeret på 2 borde lige ved siden af hinanden. 

Mens vi sidder og skriver denne artikel dumper der netop en nyhed ind om, at Gus har fået skudt stacken næsten op i det dobbelte, da han sidder med lige under 60.000 netop nu. For Theo derimod er der ikke det vilde at berette om. Han sidder med 31.000 og har dermed ikke rykket sig meget siden starten.

Lars Bønding er også på plads og updaten derfra går på, at han også er fint med, og har en stack lidt over de 40.000.

Altså ikke de store dårlige nyheder fra dansk side, og vi håber naturligvis, at det fortsætter således. 





asd