Andelen af pokerspillere, der går mere op i sidelir end Daniel 'Jungleman' Cates, kan formentlig tælles på ganske få fingre. Og når man hører om hans udgydelser under WSOP i et nyt interview med Pokertube, så forstår man godt, hvordan det kan lade sig gøre.
Et godt eksempel på det er One Drop, hvor han bliver spurgt, om det er rigtigt, at han havde procenter i vinderen Daniel Colman:
"Jeg havde andel i flere spillere, og han var en af dem. Dét bet gik fint, men alt i alt endte jeg med at tabe på turneringen. Jeg havde selvfølgelig den største andel i mig selv, men jeg syntes, det var en fornuftig idé at få delt mine andele lidt ud," fortæller 'Jungleman'.
One Drop-turneringen er langt fra den eneste gang, han har måttet til lommen under dette års serie. Han har både haft penge ude mod Tom Dwan, der efterhånden udelukkende er en del af miljøet gennem sine mange prop bets. Derudover havde han penge ude imod Phil Ivey til at vinde et armbånd. Et bet, der altså først i sidste sekund endte med at blive et tabende et af slagsen.
Du kan se hele videointerviewet med Daniel Cates herunder.
Jungleman havde procenter i Colman - men tabte på One Drop
Jonas Hjortdal