Det er ikke meget, man ser eller hører til Tom 'Durrrr' Dwan, der ellers tidligere var daglig inventar i alverdens pokernyheder. Derfor var det også lidt af en skuffelse, at han ikke dukkede op, selvom der blev lokket med en One Drop-turnering med buyin på $1 million og en del rige forretningsmænd i feltet.
Nu skulle den imidlertid være god nok: Durrrr er landet i Las Vegas, og han har taget sit eget slæng med. I hvert fald hvis man skal tro Pokernews-journalist Chad Holloway, der plejer at være et ganske fortroligt vidne at hænge sin hat op på:
"Jeg har det fra troværdige kilder, at Tom Dwan og et entourage af asiatiske spillere sad og spillede $1k/2k Caesars i Las Vegas i går aftes," skrev han i går aftes på sin Twitter-profil.
Man skal måske ikke regne med at få det be- eller afkræftet af hovedpersonen selv lige foreløbig, medmindre et af pokermedierne selv løber på ham i Las Vegas. 'Durrrr' har nemilg ikke været til stede på de sociale medier i mere end en måned, så lad os håbe på, at der er andre, der kan kaste lidt flere godbidder af fra et af de spil, man ikke oplever så ofte selv på de breddegrader.
'Durrrr' er i byen: $1k/2k med asiatiske hvaler
Jonas Hjortdal