Selvom Phil Hellmuth virker stærkere end nærmest nogensinde og gang på gang beviser, hvorfor han ligger i front på listen over alle tiders mest vindende ved WSOP, så har han bestemt også svagheder. Det kan man være sikker på, når Mr. Big Ego selv indrømmer det for rullende kameraer:
"Der er to spil, jeg ikke har gjort det så godt i de sidste par år: Triple Draw 2-7, hvor jeg egentlig syntes, jeg gjorde det ret godt, og så 7-Card Stud. Jeg har ikke lavet noget research på det i de sidste 3-4 år, og jeg er blevet ude af de spil i lang tid," siger Hellmuth til Pokertube.
Det kan han selvfølgelig ikke have hængende på sig, og for at rette op på det frem imod det $10.000 dyre championship, ringede han den gode ven Ted Forrest op for gode råd mod nogle procenter i turneringen:
"Han fortalte mig nogle ting, der fuldstændig væltede mig omkuld. Jeg indså, at jeg havde spillet virkelig dårligt, så det var ikke nogen stor overraskelse, at jeg ikke kunne få det til at fungere. Jeg har spillet de forkerte hænder for alt for mange penge og har holdt mig uden for multiway pots, hvor jeg ikke skulle have gjort det," siger Hellmuth.
Du kan se det ganske underholdende interview, hvor det også kommer frem, at han går i terapi med sin kone flere gange om uge, herunder.
Hellmuth: 'Ted Forrest væltede mig omkuld'
Jonas Hjortdal