Hecklen fik sjetteplads: 'Jeg er ikke rigtig tiltet'

Hecklen fik sjetteplads: 'Jeg er ikke rigtig tiltet'

Der var lagt i kakkelovnen til den helt store danske fejring, da Henrik Hecklen i nat stod foran årets første danske finalebord i WSOP-sammenhæng. Desværre gik det ikke helt efter planen, da danskeren i sidste ende måtte tage til takke med en sjetteplads.

Hecklen havde ellers fået arbejdet sig lidt op i over en million efter en lidt sløv start på finalen, og han håbede på at kunne bygge videre på det, da han skubbede ind over et åbningsraise med 22 i hulen. Desværre fandt modstanderen Asi Moshi et call frem med to 6'ere, og så var det ellers slut for de danske armbåndsdrømme. For det får han trods alt den ganske hæderlige gevinst på $98.687.

"Jeg er faktisk ikke rigtig tiltet. Startede som 13/17, så det er ok at blive 6'er," skriver en tilfreds Hecklen på PokerNet og ser frem imod endnu en dag senere i aften, hvor han regner med at hoppe i endnu en $1500-turnering for at bygge videre på stimen. Men han ville selvfølgelig da gerne have gået hele vejen, og skriver på facebook 'Første WSOP cash blev til en 6. plads i event #55 1500 NL og lidt over $98.000. Det er altid en fesen fornemmelse at være så tæt på, men alt i alt er det fint nok når man starter finaledagen som nr 13 ud af 17. Tak for støtten til dem der fulgte med :-)'

Kort efter danskerens exit blev også den helt store chipleader inden finalen David Jackson offer for Hecklens bøddel Asi Moshi, der i sidste ende ganske imponerende tog sejren og de $582.321, der følger med armbåndet, selvom han havde været kæmpe shortstack med syv spillere tilbage.
asd