WSOP har været godt i gang med at udvikle på konceptet de sidste år, og seneste skud på stammen er, at der bliver skiftet mellem Australien og Europa hvert andet år som det sted, der spilles turneringer uden for Las Vegas.
Men skal man tro den brasilienske pokerpro Nicolau Villa-Lobos, så er der mulighed i at flytte det lidt længere sydpå.
"Jeg ser brasilien med mulighed for at blive det næststørste marked i verden. Ikke nu, men på sigt. Jeg føler mig overbevist om, at du kunne have et WSOP her. Det ville helt sikkert være større end WSOP Europe. Og Australien også," fortæller Villa-Lobos i et interview med PokerListings.
Med de seneste års udvikling, hvor der er kommet flere turneringer i Sydamerika, er det formentlig ikke umuligt at tænke sig, at det bliver den næste udvikling.
I mellemtiden må Villa-Lobos og de andre brasilienere så 'nøjes' med fodbold-VM, og ligesom de mange kolleger i hjemlandet, så bliver der gået voldsomt op i kampene, selvom de ikke har mulighed for at støtte på stadion. I stedet mødes mange af de brasilienske proer i Andre Akkaris hus i Vegas for at se kampene.
'WSOP i Brasilien kunne være større end WSOPE og Australien'
Jonas Hjortdal