Negreanus assistent i WSOP-finale

Negreanus assistent i WSOP-finale

Noget kunne tyde på, at Daniel Negreanu er stort set lige så god som coach, som han selv er til at håndtere kortene ved et pokerbord. I hvert fald er der noget, der har smittet af på assistenten Patti Landis, der her til morgen spillede final i Ladies Championship, der fra start havde 793 deltagere.

Desværre for Landis lykkes det ikke for hende at overgå sin arbejdsgiver, der allerede har en andenplads under årets serie. Selvom det stod skrevet i sol, måne og stjerner, at hun ville klare den efter at have overlevet på et runner runner fuldt hus undervejs sluttede eventyret, da hun kom all in med to seksere mod to tiere og ikke kunne hive endnu et mirakel op af hatten.

Vinder af turneringen blev i stedet for Haixia Zhang, og det må man også sige er noget af en historie.

Inden sejren stod Zhang nemlig noteret for samlede gevinster i pokerturneringer på lidt over $25.000. Et facit, som hun altså godt og vel syvdobler med sejrspengene i den $1000 store turnering på $153.470. Og dertil kommer så et armbånd, der selvfølgelig også er det første i karrieren for amerikaneren.
asd