WSOP-veteran startede som taxa-chauffør

WSOP-veteran startede som taxa-chauffør

Den rutinerede amerikaner Dan Heimiller er i gang med et fremragende WSOP, hvor det er blevet til både en sejr i Senior's Championship samt en tredjeplads indtil videre.

Og succesen smager måske lidt ekstra godt, fordi der er blevet arbejdet ekstra hårdt for den. Da Heimiller i første omgang besluttede sig for at flytte til Nevada, var han nemlig nødt til at køre en taxa ved siden af for at få råd til pokerspillet.

"Jeg var på beesøg fra Arizona i 1986 og fandt ud af, hvad taxa-chaufførerne lavede herude. Det var mere, end hvad startlønnen for en ingeniør var, så da mine karakterer samtidig var faldende, så tænkte jeg at give det et skud," siger den karismatiske amerikaner i et nyt langt interview med PokerNews.

Den gang blev der kun spillet poker som en hobby, men siden da må man sige, at han har fået slået sit navn fast med 53 cashes og nu altså et par armbånd. Også selvom det var længe, han måtte vente på nummer to:

"Det tog mig 12 år, hvilket for mig et forfærdeligt. Det viser en vis mangel på succes.Jeg har altid syntes, jeg gjorde det ret godt, men samtidig ved jeg, at jeg kunne gøre det meget bedre," fortæller den ambitiøse Heimiller.
asd