Hoivold: Mine downswings har næsten slået mig ihjel

Hoivold: Mine downswings har næsten slået mig ihjel

Den norske pokerpro Andreas Hoivold har haft et liv med mere action allerede, end de fleste mennesker når at opleve på et helt liv.

Han har blandt andet oplevet at være involveret i et biluheld, hvor han var sikker på, at det hele var ovre, hvorefter han levede sit liv fuldt ud og giftede sig med en dealer fra Las Vegas, som han lige havde mødt - en beslutning, som han kalder sit livs værste.

Nu er han så tilbage for sig selv og tilsyneladende på et ganske stabilt tidspunkt i sit liv, hvilket giver ham mulighed for at se tilbage på et vildt ridt - og blandt andet store downswings i poker:

"At have store nedture.... Det var tæt på at slå mig ihjel tidligere i min karriere. Det er virkelig ikke sundt for dit mentale helbred at have store nedture som dem, jeg har haft tidligere, så jeg håber virkelig, at der kommer nogle store opture igen," siger Hoivold i et interview med Pokerlistings.

En sådan stor optur indtraf blandt andet ved hans store pokervendepunkt. Her blev det først til en sejr i de norske pokermesterskaber online, hvilket han fulgte op med endnu en livesejr i Tallinn og en tredjeplads i Poker Million. En helt utrolig stime på fire måneder blev sluttet af med EPT-sejren i Dortmund.

Næste mål for den karismatiske nordmand er at udbygge trofæskabet med endnu en stor turnering, og det må gerne være Aussie Millions. Indtil da kan du læse interviewet med ham her.
asd