Tidligere var den karismatiske highroller Ilari 'Ziigmund' Sahamies et fast indslag på de dyreste borde på Full Tilt, men efter sitets tilbagevenden til markedet har det mildest talt været begrænset med action.
Mindre end 3500 hænder er det blevet til i år, men i nat blev det så til et finsk comeback i det fornemme selskab.
Om det skyldes den sløve action på PokerStars under WSOP'en vides ikke, men i hvert fald har 'Ziigmund' været i fuld sving på PLO-bordene, hvor han har spillet 1200 hænder på takster fra $50/1000 op til $200/400. Og resultatet siger på ingen måde, at der er kommet rust i den finske maskine. I hvert fald er det blevet til et plus på $120.000, hvilket gør ham til døgnets største vinder.
Som det ofte er tilfældet her under WSOP, så går vejen til succes på de højeste takster gennem Viktor 'Isildur' Blom, og det er da også svenskeren, der har fået lov til at bøde for Ziigmunds vellykkede comeback. Selvom Blom formåede at hente lidt skillinger tilbage ved at spille yderligere små 1500 hænder, så er han noteret for døgnets største tab, der dog trods alt - efter Isildur-standarder - er på overkommelige $75.000.
Ziigmund tilbage med succes - flænser Isildur
Jonas Hjortdal