Den tredje dag ved Player's Championship er overstået, og det 102 mand store felt er efterhånden ved at nærme sig boblen. 22 spillere resterer, mens der er penge til de bedste 14.
Helt i front ligger en af spillets veteraner, highrolleren Abe Mosseri, der med mere end 1,7 millioner har mere end en halv million i forspring til den nærmeste forfølger. Hans opstigning begyndte med en eliminering af Mike Leah, og senere på dagen gjorde han det i samme hånd af med både Chris Klodnicki og John Monnette.
Den nærmeste forfølger er Brandon Shack-Harris, der er på vej mod sit fjerde cash denne sommer. Men hvad mere imponerende er, så har de hidtidige tre resulteret i en første-, anden- og tredjeplads, hvilket bringer ham i spil til titlen som årets spiller, hvis han kan afslutte tingene ordentligt over de næste dage. Med en sejr går han forbi George Danzer som Player of the Year.
Jason Mercier er også blandt de overlevende, men i løbet af de sidste timer gik han fra en stak over en million og i front for turneringen til en bundskraber med 375.000 og altså et realistisk bud på en spiller, der er ude inden pengene.
Tredje spilledag blev endestationen for blandt andre Phil Ivey, Shaun Deeb, Doyle Brunson og Brian Hastings.
Highstakes-veteran i front for Player's Championship
Jonas Hjortdal