Erlandsen bad-beatet ud i stor finale

Erlandsen bad-beatet ud i stor finale

Det blev desværre ikke til den store danske triumf her til morgen, hvor Morten 'Erland' Erlandsen ellers længe lå rigtig fint til i Nightly Thirty-Five Grand.

Først kom han ind i et vaskeægte setup med AK mod AA, og kort tid senere var det så exit for den skrappe dansker på den værst tænkelige vis.

Han får nemlig det resterende af stakken ind rigtig fint i en blind-mod-blind duel med KK mod 44. Desværre rammer den tredje firer allerede som det første kort på floppet, og hverken de resterende flopkort, turn eller river kan ændre noget på det faktum.

Dermed exit Erlandsen på en noget bitter sjetteplads, der trods alt giver en trøstepræmie på $2270, hvilket dog næppe lige nu er nogen opmuntring, når man er gået fra chiplead til ude på ganske få minutter.

Opd. 08.25
Med syv spillere cruisede Erlandsen stille og roligt i front for turneringen, inden han for kort tid siden ramlede ind i et noget ærgerligt setup mod en af de mindre stakke.

Danskeren tænkte nok, at han var fint inde med sin AK, men desværre fandt 'mouakk' to spidser i hulen. Ingen hjælp til Morten, der kvitterede med et 'Tilt' i chatten.

Siden da har han fået drysset lidt yderligere, men ligger alligevel nummer tre af de resterende seks spillere.

Oprindelig artikel
Det er blevet finaletid i den $162 dyre Nightly Thirty-Five Grand på PokerStars, og det er med muligheden for en danske vinder for anden dag i træk, hvilket ville være noget af en sjælden bedrift.

Ingen ringere end Morten 'Erland' Erlandsen har nemlig spillet sig blandt de resterende ni, og med en stak på 168.000 ligger han helt oppe som nummer to i feltet.

I alt stillede 344 spillere til start, og siden Allan 'Sifosis' Bække faldt af som nummer 29 har Erlandsen været den eneste tilbageværende dansker, men det er altså en opgave, som han ser ud til at løfte på fornemste vis.

Indtil videre er finaledeltagerne sikret forholdsvis beskedne $903, så vi skal lidt længere op ad rangstigen, før det for alvor bliver interessant. Der er $9.984 til vinderen af turneringen, og vi følger naturligvis med i, om det skal lykkes at følge op på sejren fra 'HeroCall123' fra den samme turnering i går.
asd