Johannes Strassman forsvundet i Slovenien

Johannes Strassman forsvundet i Slovenien

Mens der bliver svedt over armbånd og grædt over bad beats i Las Vegas for tiden, så er der kommet en af de historier ud, der sætter den type småproblemer godt og grundigt i perspektiv.

Den tyske pokerpro Johannes Strassmann har nemlig siden lørdag aften været forsvundet i den slovenske hovedstad Ljubjana. Her var han ude med nogle venner i en af de populære gader, og siden klokken 10 er der ingen, der har set ham. Det skriver PokerNews.

"Jeg kan bekræfte, at det slovenske politi netop nu leder efter en tysk statsborger med navnet Johannes Strassmann," bekræfter en talsmand fra det slovenske politi, der dog ikke kan fortælle noget yderligere om omstændighederne omkring den mystiske forsvinden.

Strassmann var i Slovenien for at besøge nogle venner, og det strømmer allerede ind med tilkendegivelser og krydsede fingre på de sociale medier til den tyske pro, der var meget vellidt i pokerkredse og blandt andet har været berømt som en af de absolut stærkeste coaches - og blandt andet har afholdt store sessioner med Daniel 'Jungleman' Cates.
asd