Devonshire: Jeg var gladere som fattig

Devonshire: Jeg var gladere som fattig

Med et par andenpladser i WSOP-sammenhæng og en lignende placering i en WPT-turnering, har amerikaneren Bryan Devonshire fået skrabet mere end to millioner dollar sammen i løbet af karrieren. Men han er bestemt ikke, som pokerspillere er flest.

Han har gennem karrieren kæmpet med flere dæmoner, og pokerspillet har i perioder været én af dem. Det har taget overhånd, og tilbage i 2006 var han nødt til at tage en tur rundt i USA for at få et nyt perspektiv på tilværelsen:

"Jeg havde vundet alle de her penge, og jeg indså, at jeg var gladere, da jeg var helt flad og levede i et telt. Jeg tog på en lang motorcykeltur rundt om USA. Da jeg kørte gennem Colorado besluttede jeg mig med det samme for, at jeg elskede det der. Min kammerat ejede en ranch der, og jeg spurgte ham, om ikke jeg kunne arbejde gratis for ham, hvis han kunne lære mig at være en hesteejer for at finde noget balance i livet," fortæller Devonshire i et ganske personligt interview med PokerListings.

De to WSOP-andenpladser kom ironisk nok i den periode, hvor han ikke var glad for livet, men han fortryder på ingen måde sit valg:

"Jeg mener, at balancen er en absolut nødvendighed for et succesfuldt liv og glæde, når pokeren ikke kan tilbyde noget af det," lyder rådet.
asd