Han gjorde det sgu - George Danzer vandt armbånd nummer to.
Team PokerStars Pro George Danzer er netop blevet den første dobbelte bracelet-vinder i 2014-udgaven af World Series of Poker. Det kommer blot få dage efter hans første WSOP armbånd og blot et par uger efter en fantastisk præstation i PokerStars Spring Championship of Online Poker. Med Danzer's sejr i $ 10.000 Stud / 8 Championship øger han samtidig sit forspring i racet om titlen WSOP Player of the Year. Ydermere skal det også lige nævnes, at endnu et armbånd også havde en værdi i dollars, og at den stod i næsten 2 millioner danske kroner eller $352,696.
Sejren bliver heller ikke mindre imponerende, hvis man kigger på, hvilket felt den unge tysker var oppe imod på finalebordet. Hert tæller navne, som blandt andet Calvin Anderson, Brian Hastings, og Jeff Lisandro blot lige for at nævne et par stykker i top 5.
Vi holder naturligvis øje med den unge talentfulde tysker og håber selvfølgelig på han kan begå den helt vanvittige præstation og gå hele vejen til titlen WSOP Player of the Year 2014.
Danzer tager armbånd nummer 2
Tim Jeppesen