Onlinefænomen tager første WSOP-armbånd

Onlinefænomen tager første WSOP-armbånd

Calvin Anderson hører til blandt de absolut skrappeste onlinespillere i verden. Det viste han så sent som under forårets SCOOP-serie, hvor han tog sig af det samlede leaderboard. Dermed fik han markeret sig stærkt, efter han ganske uvant ikke har ligget som nummer ét i verden siden november sidste år.

Live har der været længere mellem de store succesoplevelser, men her til morgen dansk tid fik han så slået sit værd fast på den helt store scene.

Det skete i event nummer 30, end $1500 dyr Seven Card Stud Hi/Lo med 588 deltagere. Anderson startede finaledagen som nummer to af 12 spillere, og han holdt en ganske stabil placering i midten og toppen hele vejen igennem dagen, inden han til sidst afgjorde det hele heads up mod Joe Tehan.

I den afgørende hånd fik Anderson ellers ikke skillingerne ret godt ind med et dårligere low-træk end Tehan, men da Tehan trak dødt mod enden, mens Anderson parrede op to gange, så blev der pludselig vendt op og ned på det, hvilket var nok til at sikre sejren.

Udover armbåndet modtager Calvin Anderson $190.538, hvilket faktisk er det største live-cash i karrieren.
asd