Clemmensen dybt i stor spansk turnering

Clemmensen dybt i stor spansk turnering

Der er danskere i ilden andre steder end i Las Vegas, og i spanske Marbella, hvor der bliver afviklet en UKIPT-afdeling, ser det ganske fornuftigt ud for Martin Clemmensen, der iøvrigt har fødslesdag i dag, og dermed kan give sig selv en fin fødselsdagsgave senere idag. Efter to spilledage er der 71 spillere tilbage af de 750 startende, og det er stadigvæk med dansk deltagelse.

'Clemme' gik godt nok lidt i stå i løbet af andendagen, hvilket placerer ham med lidt under halvdelen af gennemsnittet og 98.000 i stakken i den tunge del af feltet. Men når først vi er så dybt og i pengene, så kan alting ske.

Feltet tæller stadigvæk flere giftige navne. Ikke mindst engelske Jake Cody, der er kommet i over 350.000 for et noget bedre udgangspunkt. Det sammen kan man sige om svenske Ken Lennaard, der som en af blot fire spillere har rundet den halve million. Heldigvis ser Martin Clemmensen ud til at være sluppet for de helt tunge navne ved sit bord inden tredjedagen.

Alle spillere er sikret €2270, mens der er €136.000 til den endelige vinder af turneringen. De resterende spillere samles klokken 12 dansk tid for at spille ned til finalebordet, der afvikles søndag. Vi følger naturligvis med i, om det lykkes for 'Clemme' at mønstre et comeback i det spanske.
asd