Matusow får straf for fejring: Værste kendelse i pokerhistorien

Matusow får straf for fejring: Værste kendelse i pokerhistorien

Mens Phil Hellmuth har gjort sit til at sætte kulør på sommerens WSOP allerede, så har der været anderledes stille fra Mike Matusow. Om han følte sig lidt overset skal vi lade være usagt, men man må i hvert fald sige, at han har taget revanche i dag.

Tidligt på morgenen, efter at have ramt pengene i en Omaha 8-turnering, blev Matusow så glad for at have vundet en pot, at han brød ud i højlydt jubel. Selvom det foregik væk fra bordene, så var det ifølge Tournament Director David Lamb slemt nok til, at det kostede en rundes straf.

Efterfølgende kom det aldrig rigtig til at svinge for den rapkæftede amerikaner, der endte som sidste mand på railen inden spillets opbrud som nummer 19. Og det har efterfølgende fået noget af en forklaring fra hovedpersonen selv på Twitter:

"Jeg har ingen undskyldninger for at blive slået ud, men efter at floor manager gav mig en rundes straf, så prøvede jeg alt for at beherske mig selv. Så følelsesladet, som jeg er, så kunne jeg ikke klare det og imploderede," lyder det, der måske nok i manges ører kunne tolkes som en undskyldning.

Og han har da heller ikke meget til overs for kendelsen, som han kalder for "den værste i pokerhistorien."
asd