Rettenmaier i $100.000 bracelet bet

Rettenmaier i $100.000 bracelet bet

Det er ikke kun Phil Ivey og Daniel Negreanu, der er villig til at sætte store penge på højkant i tro på egne evner i WSOP-sammenhæng. Også tyske Marvin Rettenmaier har været ude med en ganske selvsikker udmelding, hvor han har udfordret hele pokerverdenen til et bet om, hvem der først kan opnå et armbånd. $100.000 var der på højkant, og nu har han så fundet en aftager.

Det er ingen ringere end Jason Mo, der tidligere på sommeren blev nummer to i den $25.000 dyre Mixed Max-turnering, og den korte version af bettet går ud på, at den første til at vinde et armbånd af de to modtager $100.000 af den anden part.

Da ingen af de to spiller voldsomt mange turneringer, er der dog lavet lidt flere særregler på. For det første skal begge spillere deltage i turneringen, og for det andet skal det være i No Limit Hold'em. Det tæller dog ikke, hvis det er den store One Drop.

Ingen af de to spillere er voldsomt beskedne, og Mo var blandt andet ude inden sin heads up mod Vanessa Selbst og kritisere sin modstander, der ellers fra mange sider bliver udråbt til den måske bedste turneringsspiller netop nu.
asd