Der findes den type mennesker, der betragter glasset som halvt tomt og dem, der ser det som halvt fuldt. David Williams vælger helt klart den sidste kategori, da han i et videointerview med Bluff Magazine skal gøre status over sin serie ved WSOP hidtil:
"Indtil videre inden denne turnering har jeg spillet 14 turneringer, og jeg har ikke cashet endnu, hvilket er ret forfærdeligt. Det gode er dog, at jeg ikke har spildt en masse tid på at gå dybt eller boble. Jeg har været ude hurtigt og smertefrit, så det har ikke været stressende," lyder det fra Team PokerStars Proen.
Måske det kan være et resultat af et større jinx, han lavede tidligere på året, hvor han satte sig et mål om at hente et armbånd under årets serie - en målsætning, han indtil videre ikke har været i nærheden af at opnå. Men det betyder langt fra, at han har givet op:
"Jeg er stadigvæk ved godt mod og positiv omkring serien. Jeg er glad for at møde op til turneringerne," lyder det fra Williams, der også fortæller om sin start på Choice Center, som han er blevet anbefalet af Negreanu og Esfandiari.
Du kan se hele interviewet i videoen herunder.
David Williams er 0 for 14: Har ikke spildt tiden på bobbelspil
Jonas Hjortdal