Sommerens klart mest eksponerede bracelet-bet står Daniel Negreanu og Phil Ivey for, da de har mange penge ude på, at mindst en af dem tager et event ned ved dette års WSOP. Det er ikke mange dage siden, at Negreanu var meget tæt på, men i sidste ende måtte nøjes med en andenplads.
I nat var han så endnu engang meget tæt på, da han havde spillet sig videre til finaledagen i event, som var en Seven Card Razz turnering og havde et buy in på hele $10.000.
12 spillere gik ind til dagens start, hvor han var oppe imod store spillere, som blandt andet George Danzer, Brandon Harri, som iøvrigt tidligere i år allerede har vundet et bracelet, og sidst men ikke mindst, Brian Hastings, som vi kender fra Full Tilt, hvor han på en enkelt dag smadrede Viktor Blom fuldstændig og rev mere end 20 millioner kroner fra svenskeren.
Set med Negreanus øjne gik dagen dog langt fra som ventet. Han måtte nemlig allerede forlade turneringen på en 10 plads til et cash på $28.878. Nok ikke noget han jubler helt vildt over.
Vinder af turneringen blev istedet George Danzer, som trak det længste strå i Heads Up duellen mod Brandon Harris. For sejren fik han hele $294.792 for sejren.
Tilbage er der at sige, at de to verdensstjerne bare må op på hesten igen i jagten på bracelets.
Negreanu missede endnu engang WSOP sejr og kæmpe bracelet-bet
tim jeppesen