Mikael Viuff spillede i endnu et stort turnerings-cash

Mikael Viuff spillede i endnu et stort turnerings-cash

Om danskerne har brugt alt krudtet i løbet af ugen, skal vi lade være usagt, men i hvertfald var der længere mellem snapsene end der plejer på sådan en normal søndag. Vi fandt dog efter noget søgning et par danske resultater, der var værd at skrive hjem om. 

Mikael Viuff stod endnu engang for et stort resultat denne søndag. I "The hotter $75", hvor vi også i den forgangne uge har haft stor succes lykkedes det nemlig Viuff at spille sig på finalebordet og endda klatre helt op på podiepladserne. Desværre manglede de sidste marginaler og Viuff måtte nøjes med en 3 plads til $13.239.

Dagens største og bedste resultat stod danske "QaizAfghan" for, da han i turbo turneringen Sunday SuperSonic ligeledes gik hele vejen til finalebordet. Med 4 mand tilbage blev de resterende enige om en deal, en deal som sikrede danskeren flotte $30.845 eller godt 170.000 danske kroner. 

Sidst men ikke mindst kan vi lige hurtigt nævne, at Ravnsbæk også fik grindet igennem søndag aften, og selvfølgelig går der ikke en aften uden et finalebord til den stærke jyde. Det faldt så i Sunday 500, hvor der var mulighed for at rive et af de helt store resultater hjem. Desværre måtte han dog se sig ude som 1 mand til lige under $5.000.


asd