Der var meget langt mellem de danske succeshistorier i gårsdagens turneringsræs på PokerStars, men netop som det så allersortest ud, så blev dagen reddet af Simon Rønnow.
I 'The Big $162' gik den stærke dansker i finalen blandt 660 spillere, og han stoppede ikke her, men gik i stedet hele vejen til heads up, hvor han fandt ganske kvalificeret modstand i Alex 'Johnny_Dr@m@' Zervos.
Mod den tidligere WCOOP-vinder og Sunday Warm Up-toer måtte danskeren i sidste ende overgive sig, hvilket betyder, at han må 'nøjes' med en andenplads. Der blev ikke indgået nogen aftaler undervejs på finalebordet, så det flotte resultat gav trods alt $13.365 eller godt og vel 73.000 danske kroner i dagskursen. Det må vel betegnes som en okay måde at starte weekenden ud på.
"Finno, bare lidt pas over jeg ikke må lukke dem," skriver Rønnow efterfølgende på Pokernet.
Et stort tillykke med det flotte resultat og et tak for at redde en ellers noget grå dansk aften skal der i hvert fald lyde herfra.
Simon Rønnow tager stor andenplads til 73.000
Jonas Hjortdal