Vi skrev tidligere på dagen om Viktor Blom, som natten til mandag havde haft en rigtig god session, hvor det var blevet til et stort overskud, som var nok til at sikre ham titlen som døgnets største vinder.
Men den unge svensker har forstået, at det gælder om smede mens jernet er vamt, og det har han gjort i stor stil gennem hele dagen. Efter en monster session på mere end 2500 hænder har han således uddelt den ene lussing efter den anden. Hele $1.147.000 er det blevet til for svenskeren i løbet af mandagen. Det svarer til mere end 6.3 millioner danske kroner. Og så skal vi da ellers love for, at han er tilbage med stil.
Det betyder også, at underskuddet for året, som ellers har været helt oppe på $1.6 millioner nu er barberet til et lille minus på kun $300.000.
De store tabere i løbet af dagen er Ben Saulsky, som har smidt $582.000. Det samme er også tilfældet for norske "No_Ola", som tabte hele $313.000.
Om Viktor Blom gør som han plejer og smider det hele igen, det kan vi kun blive klogere på i løbet af de næste par dage.
Viktor Blom smadrer alt - vinder mere end 6 millioner kroner
tim jeppesen