Tox: Variansen betyder psykomeget

Tox: Variansen betyder psykomeget

Her i spisepausen af DM med seks spillere tilbage sidder Christian 'Tox' Togsverd med en god mulighed for at forbedre den tredjeplads, han fik i 2012. Stakken har lige sneget sig over snittet på 580.000 - et sjældent syn gennem turneringen:

"Jeg har lige været oppe at tangere average et par gange, men det er vist det. Så det må vist siges at være et meget fint tidspunkt at gøre det på," siger den skrappe dansker.

Sidst han var i finalen blev han taget ud af Thor Drexel - en mand, som han kalder 'sit livs nemesis'. Og derfor havde han allerede en god fornemmelse, da selvsamme Drexel røg mod slutningen af førstedagen i år.

Det så tungt ud fra start i dag, hvor han sad med 11 big blinds, men nu ligner Christian pludselig en mulig Danmarksmester. Men selvom der er noget at revanchere fra for to år siden, så er der stadig lang vej, og med blinds der stiger ufortrødent skal der også tænkes i økonomiske baner:

"Når du kommer ned og spiller trevejs, så kan du have nok så meget ego, men variansen betyder psykomeget. Så hvis der bliver foreslået en deal med 70 procent ICM hvor vi spiller om resten, så skal jeg da overveje det," siger han.

Og hvis flippet om maden er noget indicie for det indbyrdes styrkeforhold mellem 'Tox' og Hecklen, så er det i hvert fald fordel til førstnævnte.
asd