Det blev en af de helt varme drenge, Lasse Frost, der måtte lade livet på pengeboblen i en kamp mod endnu en fyr, der har ry for at være ganske varm, nemlig Frederik Brink.
All in preflop havde Frost ellers overhånden med AK mod 76 fra den som altid aggressive Brink, men allerede på floppet tog Brink fordelen med en klør syv.
Hverken på turn eller river kommer der hjælp til de to overkort, og dermed bliver det ikke til betaling for Frost, der samtidig må se sig slået af sin svoger om den interne håneret.
Samtlige tilbageværende 12 spillere er sikret 30.000, og Frederik Brink bliver ved med at skrabe til sig.
Oprindelig artikel
14 spillere resterer der her fra start af på finaledagen af årets DM, og det er et topskrapt felt, der skal dyste den ud om titlen og de små 600.000, der er til vinderen.
Helt i front ligger Henrik Hecklen skarpt forfulgt af Alexander 'AlexKP' Petersen og Frederik Brink, og de ser alle ud til at klare skærene i pengene.
Inden det sker, skulle vi dog have smidt to mand på porten, så der bliver spillet bobbelspil lige her fra starten. Den første mand er dog allerede røget i Søren Jacobsen, der faldt af med et set i 9'ere mod en flush.
Vi er naturligvis med fra sidelinjen til at holde jer opdateret, som vi nærmer os en ny Danmarksmester her i løbet af aftenen.
Stillingen inden finalen så sådan ud - og nu altså uden Søren Jacobsen:
1. Henrik Hecklen 701.000
2. Alexander Petersen 507.000
3. Frederik Brink 421.000
4. Henrik Juncker 334.000
5. Bo Kjær Erichsen 257.000
6. Peter Myrvig 168.500
7. Claus Carlsen 161.000
8. Kim S. Mortensen 160.500
9. Ufuk Yildirim 151.000
10. Tim Jaksland 140.000
11. Rasmus Aaberg 120.000
12. Søren Jacobsen 95.000
13. Christian Togsverd 75.500
14. Lasse Frost 67.000
LIVE fra DM: Lasse Frost ude på boblen
Jonas Hjortdal