Bonomo: 'Altid brudepige, aldrig brud'

Bonomo: 'Altid brudepige, aldrig brud'

Det er en populær sport for pokerinteresserede at lave lister over de bedste pokerspillere i verden, der endnu ikke har vundet et armbånd. En af topkandidaterne er Justin Bonomo, og den topskrappe amerikaner med mere end $7,5 millioner på samvittigheden i turneringsgevinster må vente lidt endnu, før forbandelsen bliver brudt.

Her til morgen var han for tredje gang i karrieren heads up om et armbånd, efter at have været chipleader gennem det meste af finalen i det $10k dyre 2-7 Triple Draw championship event.

Til allersidst måtte han dog give fortabt overfor en anden stærk spiller, der indtil i dag ikke havde et armbånd - Tuan Le. I den afgørende hånd ramte Bonomo en 98754, men det var lige akkurat ikke nok mod Le, der sad med 96432.

"Altid brudepigen, aldrig bruden," valgte Bonomo efterfølgende at beskrive følelsen på Twitter. Men med den nuværende form er det nok ikke umuligt, at vi kommer til at høre mere til ham allerede under sommerens WSOP.

Resultatet af finalebordet blev som følger:

Tuan Le – $355,324
Justin Bonomo – $219,565
Eli Elezra – $144,056
Nick Schulman – $99,015
George Danzer – $70,308
Phil Galfond – $51,538
asd