Det blev en rigtig lang dag to ved DM i poker i går, og i sidste ende måtte man opgive at komme helt i pengene, hvorfor spillet stoppede med 14 spillere tilbage, hvoraf to altså må gå tomhændede hjem, når finalen bliver afviklet senere i dag.
Et par af dem, der ser ud til at få belønning for det hårde arbejde, er Henrik Hecklen og Alexander 'AlexKP' Petersen. De ligger helt i front for turneringen.
Ganske imponerende af især 'AlexKP', der spillede hele dag to på ganske få timers søvn, efter en bytur, der varede til klokken ni om morgenen.
Så fokuseret er man, når der skal spilles om DM-titel på fire timers søvn
Han kan glæde sig over, at spillet først starter klokken 15 igen i dag, hvis han har fået lyst til endnu en fejring efter endt spil i nat.
Også Frederik Brink ligger rigtig fint til i toppen af ranglisterne med 14 spillere igen.
Til gengæld skal Lasse Frost og svogeren Rasmus Aaberg være på fra start, når spillet genoptages senere i dag. De ligger begge to i den tunge ende af feltet, hvor man også finder Christian 'Tox' Togsverd.
Vi er på plads på Casino Copenhagen, når det går løs med DM-finalen klokken 15.
KP og Hecklen i front inden DM-finale
Jonas Hjortdal