Erlandsen: Man skal hedde Gus for at få et sponsorat i dag

Erlandsen: Man skal hedde Gus for at få et sponsorat i dag

Morten Erlandsen sidder rigtig fint med ved årets DM, men ellers er det ikke det store, man til hverdag hører til den skrappe dansker, der tidligere huserede på touren rundt i verden og på de højeste takster hos ikke mindst Ladbrokes.

Vi fangede den rutinerede ræv i spisepausen af DM for at høre, hvordan det kan være:

"Det er klart, at meget af det er et resultat af, at jeg ikke bare bliver sendt rundt af Ladbrokes (tidligere sponsor, red.) mere. Det kan ikke lade sig gøre, og det har jeg det egentlig også fint med. Nu spiller jeg lidt tours herhjemme og ellers online," siger Erlandsen.

Selvom han ikke går og søger med lys og lygte efter en sponsor, så er der også et andet stort problem, der er forskellen på starten af 00'erne og i dag.

"Det er skidesvært at få en sponsor i dag. Man skal jo nærmest hedde Gus. Det er vel kun ham, Theo og KP, der har en sponsor herhjemme," siger han.

Også online er der sket store ændringer, siden han kæmpede på nettets dengang højeste takster om svimlende summer.

"Du kan jo knap nok finde action på de takster mere. I dag står den på $3/6 og $5/10. Det er lidt mere stille og roligt, men jeg synes stadig, det er sjovt. Jeg har bare lært af mine 12-13 år som pro ikke at tage de store skud."

En gang imellem kan det dog stadig friste at tage ud og spille tours, hvis man kan kombinere det med en ferie. Derfor er det da heller ikke helt udelukket, at vi kan få 'Pokergirl' at se tilbage i fuld vigør ved WSOP'en i Las Vegas.
asd