Glemt russisk komet til Vegas for Triple Crown og bryllupsrejse

Glemt russisk komet til Vegas for Triple Crown og bryllupsrejse

Det gik ikke stille for sig, da den unge russer Andrey Pateychuk i 2011 slog sit navn fast i pokerverdenen. I juli gik han helt dybt i WSOP Main Event og faldt af som nummer 15, og for at bevise, at der langt fra var tale om et 'one hit wonder', så tog han lige henholdsvis en EPT- og en WPT-titel mod slutningen af året.

Siden da har der været lidt stille om Pateychuk, der hovedageligt spiller på nettet og enkelte turneringer i nærområdet, men det skal der laves om på denne sommer. Som en af de få spillere med to af tre turneringer i den eftertragtede Triple Crown mangler Pateychuk nemlig kun den 'nemme', en WSOP-titel. Og præcist hvor højt på listen, den ligger, kan man måske bedst se af følgende sammenligning:

"Jeg har to store mål for sommeren. Det første er endelig at vinde et armbånd, og det andet er at gifte mig med min kæreste," siger Pateychuk i et interview med PokerListings og fortsætter:

"Hun elsker også Las Vegas. Vi har været der sammen to gange, og måske vil vi endda holde vores bryllupsrejse der."

Du kan læse resten af interviewet - om blandt andet de russiske cashgames, der efter sigende er verdens største, og om et $250k tab på staking under WSOP - hos Pokerlistings.
asd