Selbst vinder karrierens tredje armbånd

Selbst vinder karrierens tredje armbånd

Selvom Vanessa Selbst sent i går dansk tid startede sin heads up-dyst i den $25.000 dyre Mixed Max-event fra en position som chipmæssig underdog, så tog det hende blot 72 hænder at tage sejren mod Jason Mo.

Momentum i dysten skiftede i hånd nummer 63, hvor Selbst kalder et massivt riverbet på et 10J5Q2-board. Mo kan vise AQ for toppar, men har været bagud hele vejen til to damer for et set til Selbst.

Det hele sluttede, da Mo rykkede all in med 97 og fandt action i KJ fra den brandvarme Team PokerStars Pro. Ingen hjælp til nogen af parterne på hverken flop eller turn, og på river faldt så den J, der for alvor slog sidste søm i kisten og altså sender karrierens tredje armbånd i retning af Vanessa Selbst.

Udover den prestigefulde titel og en fantastisk start på årets Vegas-grind, så giver sejren $871.148.

Og mens det altså var en lykkens aften for den ene part, så må Jason Mo for anden gang i karrieren tage til takke med en placering som nummer to i WSOP-sammenhæng. For en spiller med sammenlagt seks registrerede cashes live over karrieren må det dog siges at være et godkendt resultat.

Du kan se vinderinterview med Vanessa Selbst herunder.

asd