Når man for karrieren kan melde om indtægter på turneringsscenen for mere end $5,6 millioner, så plejer det gerne at betyde minimum et par af de helt store sejre.
Men for Shannon Shorr er billedet et helt andet. Trods fem finaleborde i WSOP-sammenhæng og tre WPT-finaler, så mangler han stadigvæk at gøre tingene færdigt. Helt tæt på kom han tilbage i februar ved WPT Lucky Hearts, hvor han måtte se sig slået heads up, og han indrømmer, at han trods de mange penge ikke er helt uanfægtet.
"Det var et hårdt slag for mig, fordi ét af de store problemer i min karriere er, at jeg aldrig har vundet en af de store titler. Så at komme så tæt på for alligevel at glippe den var en stor skuffelse. Jeg synes, jeg var en smule uheldig heads up, men jeg laver ikke rigtig undskyldninger for mig selv og jeg arbejder altid på mit spil. Jeg er klar til at have et godt WSOP forhåbentlig," fortæller Shorr i et nyt interview med Cardplayer.
Indtil videre er han videre til andet bord i shootouten, der udgør event nummer seks, så det er i hvert fald et fornuftigt sted at starte.
En enkelt stor sejr er det blevet til i Bellagio Cup i 2006 til næsten en million dollar.
Du kan læse hele interviewet med ham her.
Den evige toer: Jeg er klar til et godt WSOP
Jonas Hjortdal