Golflegende smed $55 millioner på gambling

Golflegende smed $55 millioner på gambling

Der er ikke langt til den indre gamblerdjævel i mange store sportsstjerner. For de fleste er det kontrollerbart, blandt andet for de pokersponserede Rafael Nadal og Ronaldo, men en gang imellem går det et niveau for langt.

Golflegenden John Daly er et godt eksempel på sidstnævnte. Amerikaneren har haft stort set samtlige laster i bogen: Alkohol, smøger, stoffer, og altså gambling.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, men omfanget af det er først kommet frem i et nyt interview med Yahoo. Og det er tal, der får Gus Hansens tab på Full Tilt til at blegne.

Over en periode på 16 år fra 1991 til 2007 har Daly smidt intet mindre end 55 millioner dollar på blandt andet at spille slots og blackjack på Wynn i Las Vegas. Og man må sige, at han trods alt tager situationen med en ophøjet ro:

"Jeg gjorde det, jeg er kommet videre fra det, og jeg havde det sjovt, mens det stod på. Jeg elsker action. Jeg elsker adrenalinen, der pumper," siger han.

Selvom han er kommet videre og har fået tingene lidt under kontrol, så spiller han stadig for sjov en gang imellem.
asd