Farber: Pokerspillere er ikke de store 'ballers'

Farber: Pokerspillere er ikke de store 'ballers'

Der er ikke længe, til Jay Farber skal forsøge at forsvare eller måske ligefrem forbedre sin andenplads fra sidste år i WSOP Main Event.

Britiske PokerPlayer har fanget ham til et interview, og det skorter bestemt ikke fra sladder for dørmanden fra Las Vegas, der pludselig endte med succes ved de borde, hvor hans kunder normalt tjener til føden.

Men faktisk er det ikke så glamorøst, som mange forestiller sig, når de helt tunge drenge tager i byen for at fejre:

"Med undtagelse af Phil Ivey, så er pokerspillere ikke de store 'ballers'. Du ser aldrig en pokerspiller, der bruger $100.000 på en natklub. Der er mange af dem, der bruger $10.000, og for $5.000 kan du få stort set lige, hvad du vil have. De ser på $50.000 som et buyin, og det har de ikke lyst til at bruge," siger Farber, der dog måske har et lidt forskruet billede af, hvad almindelige dødelige vil betragte som store penge.

Det kan dog skyldes, at han blandt andet omgås Dan Bilzerian og har en feststamina, der kan trumfe selv den friskeste teenager. Faktisk var han i byen til klokken to om natten dagen før det vigtigste finalebord nogensinde:

"Jeg vidste, at mine nerver ikke ville lade mig sove. Så jeg blev ude og festede i stedet for at sidde derhjemme og gøre mig selv vanvittig ved at tænke over, at de andre spillere var bedre end mig," lyder ræsonnementet.

Du kan læse hele interviewet med Jay Farber på PokerPlayer.
asd