Theo tager WSOP i to bider - Mickey med hele vejen

Theo tager WSOP i to bider - Mickey med hele vejen

Selvom størstedelen af de danske Las Vegas-riddere her til sommer har udskudt deres ankomst til senere på serien, så får vi allerede sendt de første tunge drenge af sted.

Både Theo Jørgensen og Mickey Petersen tager nemlig turen over Atlanten, men for Theo bliver det på en lidt anderledes strategi:

"Vegas og World Series of Poker bliver nappet over i to omgange i år. Tager de første to uger i starten af juni, hvor jeg tager af sted 27. maj. Tager så hjem igen og kommer derover til Main Eventen, som jeg i år rent faktisk har tænkt mig at vinde," skriver han i sin seneste blog hos EkstraBladet.

Mickey Petersen tager et lidt større stræk end Theo, og han kunne allerede tidligere på dagen annoncere, at han er på vej til USA og Las Vegas, der bliver hans hjem over de sidste syv uger.

Theo fortæller i øvrigt mere om sin tur til Island, der overraskede ham ganske positivt - især naturen, som han betegner som "lidt vildere", end den han voksede op med i Blåvandshuk - på EkstraBladet.dk.
 

asd