Shuffle up and deal! WSOP starter med et brag

Shuffle up and deal! WSOP starter med et brag

Pokerverdenen har ventet i spænding i næsten et år, men i dag er det så dagen, hvor WSOP'en skydes i gang i Las Vegas. Og man må sige, at de tålmodige sjæle bliver belønnet med noget af en lækkerbisken lige fra start.

Udover den $500 dyre Casino Employees event, er det nemlig den $25k dyre Mixed Max-turnering, der har fået æren af at åbne ballet.

Ikke overraskende forventes der noget af et dynamitfelt i turneringen, hvor formatet er, at antallet af spillere ved bordet bliver færre og færre for hver dag. På førstedagen spilles der 9-handed, hvilket reduceres til 6 på andendagen. På dag 3 er vi helt nede og spille fire mand på hvert bord, og det hele afgøres så med heads up-spil på finaledagen.

Ikke overraskende har mange af de største stjerner meldt deres ankomst på de sociale medier. En af dem er Phil Galfond, og han vælger en beskeden måde at sætte sig selv i spil på:

"Jeg starter min WSOP med $25 Mixed Max i morgen. Jeg laver normalt ikke store forudsigelser, men jeg tror formentlig ikke, jeg kommer til at vinde den her," skriver han.

Vi følger naturligvis med lige fra første 'shuffle up and deal' i Las Vegas, og programmet for den næste gode måneds herligheder kan ses her.
asd