Søren Smith med endnu en storsejr og finale i nat

Søren Smith med endnu en storsejr og finale i nat

Det har været et par rigtig fine dage for Søren 'YukoEgawa' Smith Hansen hos PokerStars. Søndag kunne vi berette om en sejr i en turnering med et deltagertal på mere end 10.000, og i går fulgte han det så op på behørig vis.

Godt nok var der ikke helt så mange deltagere i 'The Big $109', men de 1159 spillere havde trods alt sørget for, at der var noget mere interessante gevinster at kæmpe om i finalen. Med søndagens sejr i frisk erindring var der naturligvis ingen grund til at spilde tiden på at indgå deal i finalen for Smith Hansen. Da han efter sammenlagt syv en halv times spil stod tilbage som vinder af turneringen, gav det derfor flotte $20.004.

Det var dog ikke nok til at tilfredsstille en brandvarm dansker, der også lige skulle prøve lykken på endnu et finalebord.

Denne gang i 'The Hot $75' med 920 deltagere, hvor han dog ikke kunne levere sin tredje sejr på godt et døgn.

I stedet måtte han tage til takke med en placering som nummer fire, hvilket trods alt giver en ganske fin tilbagebetaling på $4602 og bringer den samlede gevinst for de sidste par dage op på over $30.000. I samme turnering spillede Murat 'BigIsBack10' Hansen også med, og han var tæt på at tage turneringen ned, men det blev til en placering som runner up, og $8.252. Det kører i det hele taget fint i disse dage for både Murat Hansen og Søren Smith Hansen, læs også Murat Hansen økonomisk vinder af The Big $11 

Et stort tillykke med den fremragende stime skal der lyde herfra.
asd