Den tredje spilledag ved Canada Poker Cup blev en ganske lang en af slagsen, da der blev spillet ned fra 72 til 27 spillere og dermed de sidste tre borde, der senere i dag skal kæmpe om en plads i finalen og dermed en perfekt optakt til WSOP'en.
Og selvom der stadigvæk er et par store profiler tilbage i turneringen, så får de det bestemt ikke alle sammen lige let, når spillet bliver genoptaget.
Bedst ser det ud for Antonio Esfandiari, der med 970.000 ligger oppe på en flot sjetteplads og altså i god position til en finaleplads. Men kigger man længere ned i feltet, så finder vi blandt de sidste fem spillere en ganske skarp trio i Marc Andre Ladouceur (216.000), Jonathan Duhamel (164.000) og Steven Silverman (139.000).
De har alle tre både brug for lidt hjælp fra kortene og måske også de højere magter, hvis de skal gøre sig forhåbninger om titlen og ikke mindst de tilhørende $366.660.
Der røg også flere af de store tilbageværende navne i svinget kort før enden på dag tre. Alene blandt de sidste ni elimineringer finder man Jonathan Driscoll (36), Mike Watson (35) og Pascal Lefrancois (32).
Esfandiari og Duhamel jagter Canadisk millionfinale
Jonas Hjortdal