Det er jo søndag, og så skal der naturligvis også være plads til det lidt mindre seriøse fra pokerverdenen.
Denne uges søndagsunderholdning står to af de helt store legebørn for, nemlig Sorel Mizzi og Antonio Esfandiari. De viser på fornemste vis, at alt ikke behøver at være superseriøst, selvom det foregår under den $100.000 dyre WPT Alpha8 på St. Kitts.
For mens 'The Magician' bliver interviewet om at spille poker på paradisøen og om hvordan han er tilfreds med spillet og sin lodtrækning af bord, så lister Mizzi sig om bag ham og trækker til i den i forvejen ganske sparsomme beklædning på Esfandiaris ben.
"Jeg slår dig ihjel," er Esfandiaris respons, men han har dog noget svært ved at skjule et kind-til-kind smil, mens han får kringlet bukserne på plads igen, mens intervieweren Lynn Gilmartin forsøger at overbevise om, at hun i hvert fald ikke så noget.
Du kan se pranken udfolde sig for rullende kameraer herunder.
Video: Mizzi hiver bukserne af Esfandiari under interview
Jonas Hjortdal