Selvom WSOP National Championship både har navnet og et buyin på $10.000 der taler for den, så har turneringen i Atlantic City haft svært ved at trække de helt store deltagertal.
Der er dog stadig spillere, der bruger det som en opvarmning til WSOP'en i Las Vegas, og et par stykker af dem har fundet vej til finalen, der skal afvikles senere i dag dansk tid.
Helt i front for de seks finalister er ingen ringere end Matthew Ashton, vinderen af sidste års $50k Players Championship. Med 1,4 millioner er han den eneste spiller, der har rundet millionen i chips.
Et andet stort internatinalt navn har også fundet vej til finalen i Dominik Nitsche, der dog starter med 350.000 som nummer fire i finalen og har lidt arbejde foran sig, hvis han skal føje endnu en skalp til titelbæltet.
Trods et forholdsvis beskedent deltagertal på 126, så er der stadigvæk mere end $350.000 på toppen.
Finalebordet senere i aften dansk tid ser sådan ud:
1 Athanasios Polychronopoulos 937,000
2 Chris Bibb 321,000
3 Tracy Doss 546,000
4 Matthew Ashton 1,422,000
5 Andrew Robinson 157,000
6 Dominik Nitsche 350,000
Ashton og Nitsche finaleklar i WSOP-opvarmning
Jonas Hjortdal